Er “Sand kærlighed” Nem, Evig og Unik?

Couple sitting surrounded by candles outside having in to sunset sky.

Vi har altid hørt sætningerne, “Sand kærlighed er nemt”, “Sand kærlighed varer evigt” og “Der findes kun én sand kærlighed – Den eneste ene”.

De er tillært os, siden den dag vi lærte at læse, – måske endda før. Det er fuldstændig indgroet i vores kultur, fra historierne om den smukke prinsesse som danser med den smukke prins, de besejler deres kærlighed med et enkelt kys og lever lykkeligt til deres dages ende.

Vi bliver bombarderet med det, alle steder fra… Hollywood, film, blade, tv, medier og sociale medier. Børnenes eventyr, historier og sange, er fyldt med den slags fortællinger, så det er ikke underligt, at det er det de fleste tror på.

Lad os tage de udsagn lidt op til overvejelse og skære lidt i dem.

Couple stand on hill beautiful sunset in background

1. “Ægte kærlighed er nem”

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det bare ikke er sandt. Hvis du lever i et mangeårigt parforhold som ALTID, hver eneste dag, år efter år er “Nemt”.  – Så er du meget meget heldig. Godt for dig! 😊 (Jeg er en smule jaloux! 😛 … Vi arbejder hårdt i vores parforhold – men jeg er stolt over, at vi gør det. 😇)

For langt de fleste mennesker, er det ikke “Nemt”. Det er netop derfor vi næsten lige så ofte hører sætninger som: “Du skal arbejde for at bevare dit parforhold” og “Et godt ægteskab, er hårdt arbejde” …

Men hvad betyder det egentligt? Hvordan er det egentligt, man arbejder hårdt, for at bevare sit parforhold?

Det er på sin vis, ligegyldigt om du lever i et heteroseksuelt monogamt parforhold, et bi-seksuelt åbent parforhold eller et polyseksuelt polyamorøst forhold. På et eller andet tidspunkt, vil du sikkert have brug for at ‘ skænke dit parforhold hårdt arbejde’.

Jeg tænker at det vil hjælpe jer derude, hvis jeg skærer ‘det hårde arbejde’ ud i mindre bidder:

  • Lytte dedikeret
  • Slippe kontrollen
  • Turde være sårbar
  • Overvinde din egen modstand for forandringer
  • Være ærlig! (Ja – 100% ærlig)
  • Forandre dine mentale rutiner
  • Lære at udtrykke kærlighed på en måde, så din partner FØLER kærligheden
  • Vær ‘Mindfuld’ omkring din partners behov

Alt dette ^^^ er det hårde arbejde, som vi hører så meget om. Nu vil jeg fylde detaljer på.

Wedding ring on a black shiny table

Lytte aktivt

Hvis du har været i dit parforhold længe, kræver det øvelse at lytte til din partner. Måske er du begyndt at tro, at du kender din partner rigtig godt og derfor ikke behøver at lytte. Men ved du, hvordan din partner føler IDAG, lige nu? Ved du om de prøver at fortælle dig noget nyt, de har opdaget omkring sig selv. Måske har din partner forandret sig, vokset eller udviklet sig. (Specielt, hvis du lever i et mangeårigt parforhold)

Slippe kontrollen

Selvom det kan være angstprovokerende, at slippe kontrollen i dit parforhold, er det essentielt. Hvis du alene står med kontrollen, lader du ikke din partner være en del af forholdet. Du lader ikke din partner ‘være til’ og du investerer ikke fuldt i dit parforhold. 

Turde være sårbar

Det betyder, at du skal være åben og vise dine ægte følelser – dybe følelser, dine indre dialoger og din tvivl på dig selv.  Det er svært og mens dit parforhold udvikler sig, oplever du måske ting du aldrig har fortalt dem før eller finder ud af, at du aldrig åbnet dig 100% før. Det bliver du nødt til at lære at gøre, hvis du virkelig ønsker dit parforhold skal klare sig, på den helt lange bane. 

At udforske sin partners reelle behov. 

Dette betyder, rent faktisk at sætte sig ned og have en meningsfyldt samtale med sin partner. (Ja, undskyld – at have en SAMTALE omkring dine og din partners følelser) Spørge ind til din partners følelsesmæssige og seksuelle behov og samtidig spørge ind til hvad DU kan gøre for at hjælpe din partner. For mange par, falder disse samtaler heldigvis naturligt – Men for mange par, er det på ingen måde naturligt, men de går ud fra, at det kommer naturligt til dem, uden dialogen.

Overvinde din egen modstand mod forandring

Mennesker ønsker forandring, men ingen VIL forandre SIG. Forandring er svær. Vi er komfortable med hvad vi har og har det godt med at være i vores comfort zone. Men et parforhold indeholder udvikling og forandring gennem tiden. Meget meget langsomt. Hvis du ikke forandrer dig, mens din partner gør, vokser I fra hinanden. En god åben og regulær kommunikation omkring de dybere emner, hjælper os til at vokse sammen med hinanden og ikke fra hinanden. 

At være ærlig

Ærlighed, simpelt. Du har brug for at være ærlig overfor din partner, egentligt ret åbenlyst – for uærlighed skaber distance. Mennesker er ikke dumme. Det kan føles hvis du tilbageholder sandheden eller der er en undertone af uærlighed i jeres forhold. Især hvis du og din partner er tætte. Uærlighed vil skabe kaos og konflikt, både mellem du og din partner – men også i dig selv. Og ja – det er skræmmende, at være fuldstændig ærlig nogen gange. Men du bliver nødt til at være det alligevel. 

Lære at udtrykke din kærlighed til din partner, så din partner FØLER kærlighed

Dette indbefatter, at læse en bog, tage en test og diskutere hvilke på måder din partner føler kærlighed. Det betyder, at DU skal ændre dine mentale rutiner, for din partners skyld – i stedet for at prøve på at forandre din partner. 

Vær mindful omkring din partners behov

Du har brug for at huske på, hvordan du viser din kærlighed på en måde som din partner forstår – på daglig basis, for at kunne vedligeholde jeres tætte forbindelse og passion mellem jer. (eller risikere at jeres forhold bliver koldt og distanceret og I begynder at leve ‘ sammen som venner’)

Couple having pizza at a picnic in a park

Alternativet til det ‘hårde arbejde’, er i yderste konsekvens apati – som langsomt underminerer parforholdet. En apati, som vil udviske begæret og den samhørighed I engang havde sammen. 

Jeg vil gerne udfordre idéen om, at det er ‘hårdt arbejde’! … Hvis du elsker din partner og du er et empatisk menneske; vil det så være ‘hårdt arbejde’, at udforske og huske at gøre de ting, som får din partner til at føle sig elsket? Er empati virkelig, så hårdt et arbejde?

Den gode nyhed er, at det faktisk er som enhver anden ny ting man lærer. Det føles som hårdt arbejde i begyndelsen, men hvis du øver dig, bliver det nemmere. Med tiden, vil det være en naturlig handling, du ikke engang tænker over. Præcis som at cykle – det var svært at lære, men når det er lært, tænker du ikke engang over det, når du har sat dig op på cyklen. 

Med tiden, vil det som engang føltes som hårdt arbejde, være kilde til glædes stunder og stunder hvor du har muligheden for at VISE din partner, den kærlighed vi føler. Stunder vi ser frem til og glædes over.

Men i bund og grund skal det selvfølgelig ikke føles som at ‘slæbe sig igennem arbejdet fra morgen til aften’ og det bliver heller ikke en evighed af ‘sommerfugle i maven’ og forelskelse. Som med alt andet, det handler om balance. Men noget arbejde skal der til, hvis du skal holde gnisten i live.

Nu hvor du ved, hvad ‘Hårdt arbejde’ i virkeligheden betyder … hvornår var det så sidste gang, du havde en dyb samtale med din partner, omkring jeres parforhold?

2. Ægte kærlighed varer evig

Der er mange evolutionære fordele, ved at blive sammen i mange år. Nogen mener, at den største grund til at blive sammen, er de børn vi opfostrer sammen. Kroppen producerer mange kemikalier, som får os til at VILLE blive sammen. (Det uden, at nævne ting som fx. Kirken i gennem flere tusind år, indprentet os: ‘Til døden os skiller’).

Dog er ‘Til døden os skiller’ en udfordring, som bliver sværere og sværere, som livet og samfundet er i dag.   

I dagens Danmark og den moderne vestlige verden, har vi overvundet mange aspekter af evolutionen:

Forventet levealder

Vores livslængde er i dagl +80 år, hvorimod hulemennesker havde en gennemsnitslevealder på omkring 35 år, dvs de levede til en  alder, hvor deres børn netop ville være blevet voksne. 

Hormonet oxytocin op i vores evolution på ‘hulemandsstadiet’. I fortiden, når vi sagde ‘For evig’, ville det betyde 20, 30 – måske 40 år. Hvis vi idag, som 25 årig siger ‘for evig’, kan det for mange betyde 60 eller +70 år, med den samme person. Og ja – rigtig gættet, du vil ændre dig på 70 år og dette i en væsentlig grad. Det samme vil din partner.

Det betyder ikke, at vi skal opgive begrebet ‘for evig’. Det betyder blot, at du bliver nødt til at forandre dig, kommunikere og acceptere de forandringer der skal til. Det er netop her vigtigheden af, at arbejde på sit parforhold og få hjælp i tide, hvis det er nødvendig, er meget vigtigere nu, end det har været tidligere. 

Andre muligheder

En anden forskel, på dengang og nu, er udvalget af partnere. Forestil dig, i stenalderen for mange tusind år siden. 500 mennesker i en stamme. Mange var af samme familie, halvdelen mænd, halvdelen kvinder. Nogen var optaget, andre gamle eller børn – det betød at udvalget for en ‘datenight’, kunne ligge på mellem 10-25 individer. 

Idag har du måske 25 venner og kollegaer, + 5000 på Tinder, i dit netværk på Facebook yderligere 5000 og du bor måske i en by med flere hundrede tusind mennesker. Mulighederne og fristelserne er endeløse og lige for dine fødder. Når du og din partner så står i en svær periode og det føles som om I er ved at vokse fra hinanden, efter årevis sammen, så kan det være lidt for nemt at, kigge på den der app og begynde at tænke lidt for meget… 

Flamingo's intertwined
Grow together, not apart, with regular meaningful communication.

Underholdning

Den sidste trussel jeg vil nævne her, er ‘Sex for sjov’ truslen – eller fristelsen om man vil. Set i modsætning til ‘forplantnings sex’. Julefrokosten, dating apps, prostitution. Selv dating hjemmesider med formål at skabe kontakt mellem folk som ønsker at være utro, uden at blive opdaget. Det er ikke noget jeg går ind for, men det eksisterer. Det er en oprigtig trussel til ‘Den evige kærlighed’.

Når alle disse faktorer er taget i betragtning, er sætningen ‘Ægte kærlighed varer evigt’, en langt langt større udfordring, end den oprindelig var, dengang den endte med at blive til den regel, mange par lever efter og efterstræber idag. 

Med en skilsmisserate på omkring 50%, ikke medregnet ugifte som splitter op, vil man så ikke fra et objektivt videnskabeligt synspunkt, kalde ‘For evigt’, for et perfekt eksempel på urealistisk målsætning?

Jeg kender ikke svaret på dette spørgsmål og jeg tror det er op til den enkelte – individ eller par, at beslutte. Det jeg ønsker, er at man tager sin egen beslutning, på en oplyst baggrund. Til jer, som har taget beslutningen om at være sammen for evigt, – GO FOR IT! I har min respekt og jeg vil gerne hjælpe. 

Jeg opfordrer jer, til at ‘arbejde hårdt’, for jeres lykke og samliv – for jeres børns lykke. Brug de tips og råd jeg har beskrevet her, eller book en gratis afklarende samtale med mig.  

3. Der findes kun én sand kærlighed –

Den eneste ene.

Det der generer mig mest, omkring dette udsagn er, at udgangspunktet er taget i, at hvert eneste menneske i verden, har det samme syn på kærlighed. Fordi du og dit netværk, vælger at elske kun én person eller kun kan elske én person, betyder det ikke at alle andre 7,5 milliarder mennesker i verdenen føler og opfører sig præcis som dig. Den samme dybde, følelser, tanker, opvækst, indflydelser, stærke og svage sider, eller de samme ting at slås med. 

Vi lever i en globaliseret verden, hvilket giver os større diversitet. Den folkelige forståelse af seksuel frihed, åbne forhold, polyamorøse forhold, den spirende opmærksomhed på de forskellige seksualiteter. Blandt andre ‘Den sexpostive bevægelse*’, er verden generelt blevet mere tolerant omkring de forskellige typer af parforhold. – Det er sandt, at højreradikale råber højt på de sociale medier (platforme som i den grad fordrer massehysteri og frygt!). Men måske er det sådan, at hvis du spørger gennemsnitsmennesket du møder på gaden, vil de ofte svare: Gør det der føles bedst for dig 😍 (Hvilket jeg i øvrigt synes, er godt.)

* Hvad er ‘Den sexpositive bevægelse’?:

Sexpositiv er en term, som mere og mere bliver brugt om folk som åbent står ved deres egen seksualitet, i stedet for at undertrykke den. Sexpositive er generelt åbne omkring deres seksuelle orientering og seksuelle identiteter. De har det godt med at vise deres seksualitet fx. gennem påklædning. De er komfortable omkring deres krop og udforsker forskellige sider af seksualiteten, for at finde ud af hvad der tænder dem eller tænder dem af. Sexpositive er også tolerante omkring andres seksualitet, interesser og aktiviteter, så længe det er praktiseret sikkert. 

Der bliver taget fat på emnet seksuel skyld og skam, mange steder fra og på mange forskellige platforme. Seksuel skyld er usundt og folk får hjælp til at tackle det. 

Samtidig øges mængden er mennesker, som selv definerer deres forskellige parforhold og livsstil. Mennesker, som præcis ved hvad de vil, hvordan de vil leve deres liv og ikke lader normen bestemme ‘reglerne’ for dem. 

Disse ting er faktorer tilsammen, burde gøre de mangeårige parforhold mulige, i den moderne vestlige verden. Det kræver selvfølgelig stadig ‘Arbejde’, der vil gode dage og dårlige dage. Men at tage kontrollen og vælge, hvordan du ønsker dit parforhold skal være, gør det måske lidt nemmere at vedligeholde et kærlighedsforhold i mange år. I stedet for at tvinge dig selv til at blive i et forhold, som ikke passer til dig, eller vælge den hurtige skilsmisse. 

Couple sitting surrounded by candles outside having in to sunset sky.
Love is special, nurture it, often.

I bund og grund er det jeg vil sige: Kærlighed er særlig, kærlighed er sjælden, kærlighed skal passes, plejes og arbejdes på, som årene går. Tag imod den hjælp og støtte du har brug for og kæmp for kærligheden, når den er en god og positiv ting i dit liv – eller hvis den KAN blive det igen i fremtiden. 

Uanset hvilken type parforhold du har besluttet dig for, i dit liv, er det sjældent; ‘Nemt, evigt og unikt’. Men det er forhåbentligt – eller kan blive det – tilfredsstillende, livgivende, passioneret og sjovt. 

…  Hvis ikke, reservér din forsamtale GRATIS

Lad os elske bedre! ❤️

Sex & Relationship Coach

Leave a Reply